Planlægning af et bryllup kan være overvældende.
Spørgsmål til fotografen. At organisere et bryllup kan være en overvældende, lidt kompliceret og mangesidig opgave. Og medmindre I har en karriere inden for produktion, logistik eller planlægning af arrangementer/events, vil det nok være den mest betydningsfulde, organisatoriske oplevelse, I personligt opnår.
Bryllupper er min lidenskab, og jeg har fået stor erfaring med at organisere og dokumentere bryllupper i løbet af de sidste 8 år.
Jeg ønsker, at I føler jer informeret og støttet af mig gennem hvert trin i jeres bryllups-“rejse”, og jeg (samt mit lille team) står til rådighed for jer når som helst via e-mail eller telefon.
Hvor lang tid i forvejen skal vi overveje at bestille dig?
Så snart datoen for jeres bryllup er låst fast! Jeg modtager henvendelser mange måneder og ofte år i forvejen, så jo hurtigere I kontakter mig, desto større er chancen for, at jeg vil være tilgængelig på jeres dato.
Men hvis jeg allerede er booket, så tab ikke modet. Jeg har et godt samarbejde med nogle fotografer, der læner sig op af min stil. Så det er altid værd at sende en forespørgsel. Hvis I har flere datoer i spil, kan I sende dem til mig, og jeg kan finde ud af, hvem der er tilgængelig disse datoer.
Kan du anbefale en videograf til os?
Det kan jeg helt sikkert! Hvis I overvejer at have en videograf til at fange jeres dag, så lad mig det vide, og jeg vil sende jer nogle anbefalinger til videografer, som jeg arbejder tæt sammen med og kan anbefale. Det er meget vigtigt, at jeres fotograf og videograf har en arbejdsstil, som læner sig op ad hinanden og, at de kan samarbejde – alt sammen for på bedste vis at dokumentere jeres dag.
Jeg sender kun anbefalinger til videografer, som jeg har arbejdet sammen med tidligere, og som jeg har opbygget et solidt, fagligt forhold til.
Hvad er din tilgang på dagen?
Jeg (eller vi, hvis vi er to) har en meget afslappet stil, og jeg stræber efter at sikre jer de smukkeste billeder fra en uforglemmelig dag. Jeg fotograferer og dokumenterer helt roligt, og helst helt ubemærket (jeg skal nemlig ikke være en del af festen). I sidste ende skulle I gerne glemme, at jeg er der. Jeg fanger billeder på en helt ærlig og naturlig måde i løbet af dagen.
Til jeres bryllupsportrætter vil jeg lede jer mod det bedste lys (men uden at bede jer om at posere), så jeres dag kan udfolde sig naturligt.
Min stil er dokumentarfotografering med en romantisk tilgang. Jeg fanger jeres dag gennem autentiske og ærlige øjeblikke med et redaktionelt øje. Resultatet er en god, unik historie via tidløse fotografier. Jeg stræber efter at fange ikke kun de vigtigste øjeblikke, men også følelsen og energien, der er til stede. Mine billeder skal kunne nydes og mærkes længe efter selve dagen.
Vi er ikke helt trygge foran kameraet …
Dét er I ikke alene om. Det er en kommentar, jeg hører meget tit, og jeg forstår det godt! Jeg er bevidst om at være så diskret som muligt, så I ikke ænser mig og mine kameraer. Denne tilgang skaber en afslappet og naturlig dag – for jer og jeres gæster – og giver et mere autentisk, smukt fotografisk resultat. Under bryllupsportrætter er jeres job simpelthen at koncentrere jer om, hvor meget I elsker hinanden, og jeg vil dokumentere resten! Jeg kan give jer nogle enkle instruktioner for at komme i gang, men så vil jeg træde tilbage og lade magien udfolde sig og samtidig få nogle gode billeder af jer.
Du var ikke tilgængelig til at fotografere vores bryllup på dagen, men kan vi bestille dig til en portrætsession efter vores bryllup (en anden dag)?
Selvfølgelig – og jeg laver ofte portræt-/kærestefotografering. Hvis I er interesserede i at bestille, skal I blot kontakte mig, og jeg vil sende jer nogle oplysninger om, hvordan det foregår.
Hvad er et privat, online galleri?
Jeg uploader alle billeder til jeres eget, private galleri. Dette galleri indeholder alle de redigerede billeder fra dagen og er en smuk og nem måde at dele jeres billeder med familie og venner. I har også mulighed for at downloade og dele billederne på sociale medier. Hvert galleri er privat, da det er beskyttet med adgangskode, så det kan kun ses af personer, som I vælger at dele adgangskoden med.
Hvordan sikrer vi en dato?
Når I bekræfter, at I vil bestille mig som bryllupsfotograf, sender jeg nogle papirer til jer. Blandt andet en online kontrakt samt opkrævning af bookinggebyr (25% af totalprisen). Jeres dato vil være låst, når jeg har modtaget både den digitalt underskrevne kontrakt og bookinggebyret.
Underskrift og betaling af bookinggebyr skal ske senest en uge efter, at mail er sendt til jer.
Vil du midlertidigt holde en dato for os?
På grund af det høje antal forespørgsler, jeg modtager, er det desværre ikke muligt (eller retfærdigt) at reservere en midlertidig dato.
Hvor længe går der, indtil vi modtager vores bryllupsbilleder?
Billedvalg og redigering er en integreret del af min proces. Dette er jeg lige så involveret i og omhyggelig med som dokumentation af selve dagen. I skal forvente, at der kan gå op til 6 uger, indtil alle billeder er klar. Men inden for 48 timer vil I modtage de første billeder.
Retoucherer du vores fotografier?
Jeg redigerer hvert enkelt billede. Dette inkluderer farvekorrektion eller fjernelse af en mindre fejl.
Hvornår er den endelige betaling forfalden?
Endelig betaling af restbeløb forfalder 7 dage før jeres bryllup.
Tager du formelle familiebilleder?
Det gør jeg helt sikkert! Dette sker typisk efter kirken (efter alle lykønskninger), og jeg beder om, at I aftaler med én i jeres familie, at denne står for at kalde flokken sammen, så vi ikke glemmer nogen.
Rejser du i hele Danmark og internationalt?
Jeg elsker at rejse både i hele Danmark og internationalt for at fotografere bryllupper.
Vil vores bryllupsbilleder have vandmærke?
Jeres smukke billeder vil ikke have et vandmærke, når I downloader dem fra jeres private, online galleri.
Tilbyder du gavekort?
Det gør jeg helt sikkert, og det er en smuk og tankevækkende bryllupsgave! Kontakt mig, og jeg laver et til dig.
Indhold