Bryllupsforberedelse, Sådan får du bedre billeder

Hver forberedelse på en bryllupsdag er anderledes, og som fotografer skal vi håndtere alle mulige situationer. Nogle bryllupsforberedelsessteder er helt fantastiske, og nogle er mindre end ideelle. Så her er nogle tips til, hvordan du får bedre “Forberedelse ”-billeder på din bryllupsdag.

Bryllupsforberedelse

Uden lys, ingen billeder.

Den vigtigste faktor, når jeg skal fotografere noget, er lys. Så når du skal vælge et sted at gøre klar, så find et hotelværelse, lejlighed eller hus, der har masser af naturligt lys og masser af plads. Se efter steder med, store gulv til loft-vinduer. Hvis du bor i en lille lejlighed uden lys, så er det i din bedste interesse at finde et bedre sted, uanset om det er hos venner eller familiemedlemmer eller et femstjernet hotelværelse. Og hvis du gør dig klar på et hotel, er det bestemt værd at få dit værelse opgraderet til en suite. Værelserne ser altid større ud på hotellets hjemmeside og er normalt kun egnede til et par.… ikke en brud, tre eller flere brudepiger/forlovere, en hår- og makeupartist, familiemedlemmer, en videograf og så måske to fotografer.

Bryllupsforberedelse

Hår & Makeup

Udover lys er hår og makeup den største enkeltstående hindring for at få gode forberedelsesbilleder. Uden at fornærme disse vidunderlige fagfolk… har mange af dem en tendens til at komme meget sent. Derfor foreslår jeg brude, at hår og makeup skal være tæt på at være færdige, når jeg ankommer.

En ting, jeg er syntes er klogt, er at hyre en professionel, ikke en ven til at lave dit hår og makeup; medmindre selvfølgelig din ven altid laver dit hår og makeup. Jeg har set venner lave hår og makeup, og den dag er bruden ikke helt tilfreds, og de er nødt til at lave det om. Alle begynder at få travlt, alle bliver stressede og venskabet bliver sat på prøve. Hyr en professionel, og vigtigst af alt få lavet en prøve makeup, så du ved, hvad du får på dagen.

Jeg har set det mange gange, hvor bruden (og mig) skal af sted til ceremonien, og bruden stadig ikke er klædt på, fordi hår og makeup stadig er i gang. Og det tager altid længere tid at komme i kjolen end forventet. Så ved at få håret og makeuppen færdig tidligt, har vi god tid til at tage billeder af dig, der rent faktisk ‘gør sig  klar’. Så får vi nogle dejlige billeder af dig i kjolen, med dine brudepiger og med din familie, og hvem ved… du har måske endda tid til lidt champagne, før du tager af sted til ceremonien.

bryllupsforberedelse

Uorden

De bedre billeder har rene linjer og mindre rod i sig. Så for at hjælpe jer selv med at få bedre billeder, prøv at holde dit sted eller det sted, du gør klar, pænt og ryddeligt. Hvis dit hus eller værelse har tøj og rod over hele gulvet, så kan du forvente billeder med tøj og rod i. jeg vil forsøge at få den bedste vinkel og perspektiv, men jeg vil ikke rydde op i rummet eller photoshop genstande, da jeg er der for at fotograferer dagen. Hvis du gør dig klar på et hotel, så gør det nemt for dig selv, og bed hotellets personale om at gøre værelset rent og rede sengen, inden jeg ankommer.

Færre mennesker

Begræns antallet af familiemedlemmer, der ser dig gøre klar. Dette kan være en kulturel ting, der kan være uundgåelig for nogle mennesker, men virkeligheden er, at jo flere mennesker, der er der, jo mindre tid vil vi have til kvalitetsbilleder. Familiemedlemmer vil altid gerne tage billeder af dig og derefter billeder med dig, billeder af dig med deres baby, billeder af kun deres familie uden dig osv. Og så vil de have alle de samme billeder senere, men nu med både Bruden & Gommen.

web 5 7116

Drengene

At få billeder af brudgommen med sine bedste kammerater er noget ethvert bryllup bør gøre. Men de vil fortælle dig, at det kun tager dem 5 minutter at klæde sig på, og virkeligheden er, at det tager fyrene meget længere tid. De tager altid lange brusebade, bruger lang tid på at få håret sat rigtigt, de har problemer med at binde et slips, har ingen idé om, hvordan man laver en butterfly. Og der er altid en forlover, der har glemt sine sko, bælte eller skjorte. Så det tager længere tid, end du tror. Her er nogle tips kun til dem.

Fortæl din brudgom, hvornår fotografen ankommer og forlader dem. Det overrasker mig, hvor ofte Gommen ikke kender eller ikke får en tidsplan.

Giv stedet en hurtig oprydning, inden fotografen ankommer. Se punktet ovenfor om “Uorden”. Ofte ser det ud til, at en bombe sprang hos fyrene, da de ofte har fået et par drinks aftenen før.

Sørg for, at alle forloverne er der, så jeg kan fange alle, der gør sig klar sammen.

Tag brusebad, inden fotografen ankommer.